Skattejagt

Et godt middel til at skaffe sine gæster morsomt samtalestof er at sende dem ud, parvis, på skattejagt. Når tiden er inde til et lille »Frikvarter«, sender man dem ud, to og to eller i grupper på 4, hvis man finder det mere passende, idet man giver dem en bestemt opgave at løse inden for en tidsfrist af passende størrelse. Det må rette sig efter opgavens karakter. Lad os sige tre kvarter eller en time.

En opgave kan være; skaf en kanin. En anden; Hent et bind af Lademanns Leksikon - eller - bring os en lirekasse, en ged, en hundehvalp, en afstøbning af guldhornene, eller en karton mælk... der er ingen anden grænse end den, fantasien sætter.
Deltagerne i legen bliver nødt til at tænke sig om, de tvinges til at arbejde i fællesskab på opgavens løsning, de må udvise opfindsomhed - og en vis dristighed med hensyn til at appellere til ganske sagesløse medmenneskers assistance.
Men når de kommer tilbage fra skattejagten, har de - foruden den eftersøgte genstand - en utrolig masse at fortælle om de overvundne vanskeligheder og de uventede oplevelser undervejs.
Det, der skal fremskaffes, må (gerne/ikke) være ting, der findes i huset.